Levering lige til døren

Stort udvalg i tæpper og tasker

Hurtig levering med GLS

Tlf: (+45) 40 52 40 32

Åbningstider i butik

Onsdag: Kl. 13-17 – Lørdag: Kl. 10-14

Er der noget du bare må se! Og vil besøge vores showroom udenfor vores åbningstider. Så er i velkommen til at kontakte os på mail og aftale et tidspunkt med os. Så åbner vi gerne op for jer.

Odinsvej 29, 4100 Ringsted

Du er velkommen til at kontakte os, for åbning af butikken / Showroom uden for normal åbningstid. Kontakt os over Facebook eller på telefon 40524032

Lidt om os

Vi får produceret vores tasker i Marokko. Her finder vi også tæpperne. Et par gange om året rejser vi til Marrakesh, hvor vi har vores lokale leverandører.

Vi begiver os ind i Souk´en, det store overdækkede marked, som ligger i forlængelse af byens store og meget livlige torv og markedsplads, Djemaa el-Fna.

Vi går ind i de små snørklede gader, som er fyldt med små butikker, propfyldt med tusindvis af alt hvad man kan forestille sig og en kulmination af farver, dufte og liv. Hvor end du ser hen, sker der noget ….

En lille butik fyldt med keramik i klare farver og mønstre.

Tæppehandlernes smukke porte, som kan skimtes ind blandt et hav af tæpper af forskellig art og udarbejdelse.

En ældre herre kommer skubbende med en kærre fyldt med frisk mynte, længere nede af det smalle stræde står en anden kærre med brød og lækre sukrede kager.

Her kan alt føles som kaos, men der er en alligevel en fuldstændig orden, som man umiddelbart ikke fornemmer ved det første besøg, da man ofte er overvældet af alle de mange indtryk.

Herinde i Souken finder vi vores taskeskrædder. På en forunderlig måde får vi beskrevet hvordan de nye tasker skal se ud denne gang. Hjemmefra har vi lavet tegninger, skabt nogle rammer for hvordan vi ønsker dem. Hertil skal det siges at vi taler engelsk og vores skrædder taler en blanding fransk og arabisk, og alligevel lykkes det at få kreeret nogle fine tasker.

Vi går sammen med skrædderen igennem de små stræder, i et mylder af lokale og turister, og så er vi henne ved den lille gade med læder fra mange forskellige dyr, og i meget forskellig kvalitet. Her udvælger og forhandler vi priser, tager det med os til næste lille biks, en butik der kun forhandler lynlåse og knapper og hængsler, og her bliver der igen udvalgt, og forhandlet.

Tilbage til den lille butik, hvor vi med skrædderen igen gennemgår hver enkelt model, ændrer måske lidt i designet, hvis ikke vi har kunne skaffe alle materialerne. Hvilket egentlig ikke sker så ofte, da der altid er en nabo, eller en lidt længere nede i gaden som gerne hjælper til med at skaffe det ønskede. For en ting der kendetegner Soukens liv er, at de som arbejder der, altid hjælper hinanden og de deler gerne.

I dagene, mens vi venter på at der er blevet syet et eksemplar af de forskellige tasker, tager vi på tur ud af Marrakesh og mod Atlasbjergene. Herude et par timers kørsel fra storbyens liv og kaos, finder man de bedste tæppehandlere. Både de store og de små. Og de private, som væver på et tæppe i baggrunden og bager brød samtidig. Det er også herude at de lokale køber deres tæpper. Mange af tæpperne er skabt af den lokale bjergbefolkning, hvor kvinderne laver disse tæpper i deres hjem, og har deres egen signatur, som kan aflæses i tæppernes mønstre. Disse mønstre kan være nedarvet gennem mange generationer. Materialerne til tæpperne findes også i bjergene, ulden fra fårene og materialerne til Boucherouite tæpperne er strimler af familiernes gamle beklædnings genstande og andet stof fra husholdningen.

Vi forsøger at udvælge dem, som vi som udgangspunkt selv ville have i vores eget hjem. Og dem, som vores kunder efterspørger. Men det sværeste er at vælge fra. Der er så mange fantastiske tæpper at vælge imellem.

Efter nogle dage rejser vi tilbage til Marrakesh, bevæger os igen ned i mylder og kaos, for at se resultatet af skrædderens arbejde. Vi ser det færdige resultat, og retter det til, som eventuelt skal ændres. Og derefter går produktionen i gang.

Så rejser vi hjem… Og håber på det bedste…. Og venter spændt.

Menu
BLANK style is purely built for customization. This style supports text, images, shortcodes, HTML etc. Use Source button from Rich Text Editor toolbar & customize your Modal effectively.
close-link
Velkommen til Shop Marok

Her finder du unikke tæpper fra Marokko, dekoration, tasker & ting

Vi er en del af Retrofabrikken.dk
GET IT NOW!
close-link